Semantic Prosody: Creating Awareness about a Versatile Tool

Efter at korpuslingvistik er kommet ind i billedet, har leksikalsk semantik udviklet sig markant. I stedet for som tidligere at forlade sig på introspektion og illustrative eksempler kan nutidens semantiker, i mange tilfælde, få af- eller bekræftet sine hypoteser på baggrund af korpussøgninger. En af konsekvenserne af denne udvikling er, at man har fundet ud af, at leksikalsk betydning ikke så meget er et spørgsmål om betydning, der er isoleret i et leksem, men at der snarere er tale om såkaldte "extended units of meaning" (udvidede betydningsenheder) (Sinclair 1996) – i de fleste tilfælde er det umuligt at bruge et ord isoleret, uden at der følger mere med, da ords betydning påvirkes af de ord de oftest omgives af. Et direkte resultat af disse erkendelser er, at man er blevet bevidst om det semantisk/pragmatiske fænomen "semantisk prosodi" (Sinclair 1987, Louw 1993), en term der refererer til det faktum, at et ord ofte indeholder en negativ eller positiv vurdering afhængigt af, hvad det kollokerer med. Vel at mærke en vurdering, der i mange tilfælde er meget ubevidst og altså ikke tilgængelig via intuition, men som alligevel tydeligt kommer frem, når man sammenligner konkordanslinier. Det er denne artikels formål dels at undersøge fænomenet "semantisk prosodi" som et metodisk værktøj til at bestemme værdiladning i en tekst og dels at undersøge nogle af dets mange potentielle anvendelsesområder.