Dansk Rygdatabase (DaRD) – Resumé af årsrapport 2020:Nye tal viser, at kun 81 % af de 30-60-årige patienter med rygsmerter fastholder fuld beskæftigelse et år efter deres første hospitalskontakt. Der er stort ønske om at data fra alle sektorer, der behandler patienter med rygsmerter, skal indgå i DaRD.

Dansk Rygdatabase (DaRD) har monitoreret behandlingskvaliteten for patienter med non-inflammatoriske og non-maligne rygsmerter siden 2017. Dette er den anden årsrapport, der præsenterer resultaterne af otte kvalitetsindikatorer inden for områderne »gentagne MR-scanninger«, »genoptræningsplaner«, »rygoperationer«, »smertebehandling med opioider« og »overset cancer«. Datagrundlaget for årsrapporten 2020 er på 58.272 patienter over 17 år. Ved første hospitalskontakt får knap halvdelen af patienterne stillet diagnosen uspecifikke rygsmerter (DM54.X), gennemsnitsalderen er 54 år, og der ses lidt flere kvinder (54 %) end mænd.<br/><br/>I denne årsrapport præsenteres for første gang en supplerende opgørelse af arbejdsmarkedsfastholdelse for patienter mellem 30 og 60 år, der har haft fuld beskæftigelse (mindst 30 timer) året før deres første hospitalskontakt. Det ses af opgørelsen, at 81 % af patienterne på landsplan fastholder fuld beskæftigelse ét år efter hospitalskontakten. Resultatet bekymrer styregruppen og tydeliggør vigtigheden af, at der blandt fagprofessionelle, sektorer og forvaltninger holdes et vedvarende fokus på at sikre, at patienterne på trods af deres rygsmerter hjælpes med at fastholde fuld tilknytning til arbejdsmarkedet. I det lys har styregruppen besluttet, at arbejdsmarkedsfastholdelse fremadrettet skal monitoreres som en kvalitetsindikator i DaRD.<br/><br/>Figur 1. Andelen af 30-60-årige patienter med rygsmerter i fuld beskæftigelse ved første hospitalskontakt, der fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning ét år efter<br/>Figur 1. Andelen af 30-60-årige patienter med rygsmerter i fuld beskæftigelse ved første hospitalskontakt, der fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning ét år efter<br/>Opgørelsen er baseret på månedlige beskæftigelsesoplysninger fra forløbsdatabasen DREAM (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliseringsomfanget). Oplysningerne om beskæftigelsesgrad anvendes til at identificere patienter, der har en arbejdsuge på mindst 30 timer ét år før deres hospitalskontakt – i alt 17.172 personer. Personer, der ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, som f.eks. selvstændige, er ikke med i opgørelsen, hvilket er et opmærksomhedspunkt ved brug af beskæftigelsesgraden.<br/><br/>DaRD’s styregruppe har siden etableringen i 2017 haft fokus på at monitorere hele patientens forløb på tværs af sektorer. Det er derfor ikke tilfredsstillende, at databasen på nuværende tidspunkt alene er baseret på registreringer fra Landspatientregisteret (sekundærsektor). Dette skyldes, at oplysninger fra det primære sundhedsvæsen er svært tilgængelige, hvis tilgængelige overhovedet. Der er et stort ønske om, at der arbejdes på at få disse oplysninger gjort tilgængelige, således at det samlede patientforløb kan belyses med henblik på at forbedre kvaliteten af det samlede behandlingsforløb.<br/><br/>Et andet vigtigt redskab, der kan hjælpe med at vurdere, om patienterne oplever en forbedring efter kontakten med sundhedsvæsenet, er Patient Reported Outcome (PRO). Styregruppen vil opfordre til, at patientrapporterede data tænkes ind i den eksisterende nationale dataindsamling, da disse oplysninger kan være med til at kvalificere indikatorerne og bidrage med vigtige perspektiver fra og for patienterne.