Search for a command to run...
Gruppen af ikke-infektiøse inflammatoriske CNS-lidelser hos hunde inkluderer bl.a. meningoencefalomyelitis af ukendt oprindelse (MUO) og steroid responsiv meningitis-arteritis (SRMA). Fælles for disse er, at underliggende patofysiologi ikke er helt kortlagt. Den manglende forståelse for lidelserne besværliggør det kliniske arbejde, samt forskning indenfor biomarkører og udvikling af målrettet behandling. Hos mennesker findes lignende immunmedierede CNS-lidelser, <br/>inkl. autoantistof-positive lidelser, hvor der er en bedre forståelse for underliggende mekanismer og patofysiologi. <br/>Denne Ph.D. afhandling havde til formål at bidrage til forståelsen af ikke-infektiøse inflammatoriske CNS-lidelser hos hund via fire forskellige studier, hver med eget fokus. Hovedstudiet (Studie II) fokuserede særligt på ligheder mellem hunde og autoantistof-positive lidelser, herunder human autoimmun encefalitis. <br/><br/>I Studie I (retrospektivt kohorte multicenterstudie) undersøgtes overlevelse, dødsårsager og bivirkninger til behandling hos hunde med MUO (n=63). Median overlevelsestid var 714 dage. Tilbagefald var den primære årsag til død/aflivning (n=15/35). Alle hunde med minimum et kontrolbesøg (n=47/47) havde bivirkninger, sandsynligvis relateret til kortikosteroid-behandling. Hyppigst rapporterede bivirkninger var polyuri/polydipsi (n=37/47) og polyfagi (n=37/47). Sammenligning af forskellige behandlingsgrupper fandt ingen forskel i overlevelse (P værdi 0,31), <br/>men grundet lille gruppestørrelse var dette resultat uklart. Opsummeret var død/aflivning oftest relateret til tilbagefald, hvilket indikerer utilstrækkelig sygdomskontrol. Bivirkninger til behandling kan ikke udelukkes at have påvirket ejeres beslutning om aflivning. <br/><br/>I Studie II (prospektivt eksplorativt studie) undersøgtes serum og cerebrospinalvæ ske (CSV) fra hunde (n=23) med ikke-infektiøse inflammatoriske CNS-lidelser for autoantistoffer mod neuralt væv, som bl.a. er til stede i human autoimmun encefalitis. I studiet fandtes intracellulært rettede neurale <br/>autoantistoffer imod ’tripartite motif-containing protein 46’ (TRIM46) (n=1), og ’glial fibrillary acidic protein’ (GFAP) (n=2), samt ekstracellulært rettede neurale autoantistoffer imod ‘N-methyl-D-aspartate receptor’ (NMDAR) (n=2) i serum og/eller CSV. I syv hunde mistænktes tilstedeværelsen af neurale autoantistoffer uden at kunne bekræftes. Opsummeret er et overlap i patofysiologi til stede <br/>mellem nogle hunde og mennesker, og studiet bidrager med vigtig viden angående patofysiologien for hunde med neurale autoantistoffer. <br/><br/><br/>I Studie III (prospektivt case-kontrol pilotstudie), undersøgtes forekomsten af sygdomsspecifikke microRNA i hunde med MUO (n=5) og SRMA (n=5). Der identificeres signifikant forskellige microRNA mellem hunde med MUO og kontroller (miR-191-5p, miR-142-5p), og mellem hunde med SRMA og kontroller (miR92a-3p, miR-191-5p, miR-142-5p), men ikke mellem sygdomsgrupperne. Der blev kun identificeret en unik microRNA for SRMA. Opsummeret identificeredes microRNA relevante for nærmere undersøgelse af brugbarheden som perifere <br/>biomarkører hos hunde med SRMA. <br/><br/>I Studie IV (retrospektivt case-kontrol pilotstudie), undersøgtes blodpladers involvering i SRMA via blodpladeparametrene #reticPLT og %reticPLT. Hunde med SRMA (n=10) blev sammenlignet med raske hunde (n=10) og hunde med systemisk inflammation forårsaget af akut gastrointestinal sygdom (n=10). Der fandtes statistisk signifikant forskel for #reticPLT imellem hunde med SRMA og den inflammatoriske kontrolgruppe (P væ rdi = 0,029). Opsummeret synes #reticPLT involveret i SRMA, og et fremtidigt, prospektivt, longitudinelt studie er relevant for at klargøre relevansen af denne parameter. <br/><br/>Overordnet kortlagde de inkluderede studier dele af patofysiologien, og overlap med mennesker fandtes for autoantistof-positive inflammatoriske CNS-lidelser i hunde. Derudover blev fremtidige forskningsområder og potentielle parametre involveret i patofysiologien for ikke-infektiøse inflammatoriske CNS-lidelser hos hunde belyst.