Bedrøvelsens tid: jura og psykiatri i Danmark 1767-1866:The Time of Sorrow: Law and Psychiatry in Denmark 1767–1866

I Bedrøvelsens tid gennemgår Vagn Lyhne en række retssager, bl.a. mod bondekonen Randi Erichsdatter Aasgaard, der i 1811 dræbte sine to børn, fordi hun var tungsindig og ønskede at dø. I 1821 forsøgte tjenestepigen Anne Marie Lorentzen tilsyneladende uden grund at kvæle sin madmor. I 1829 ville fæstehusmanden Zacharias Bruun slå sin søn ihjel, fordi han var berøvet sin ære. Fælles for disse og andre sager er, at de anklagede ifølge loven burde idømmes dødsstraf. Men dommerne veg tilbage fra at give dem lovens strengeste straf, fordi der var et ubegribeligt misforhold mellem de begåede handlinger og årsagen til forbrydelserne. De anklagede fremstod for retten på en og samme tid i deres forestillingers vold og ved deres fulde fornuft. Som var de under en fix Idees Herredømme. Sagerne viser også, hvordan kategorien formindsket tilregnelighed som mellemform mellem sindssundhed (med ansvar for begået gerning) og afsindighed (uden ansvar for begået gerning) vinder indpas i retsudøvelsen. Hermed bliver domstolene valplads for en domænekamp mellem jura, medicin og psykiatri. <br/><br/>