Search for a command to run...
Online Sammen er et undervisningsforløb for 3-8. klasse der støtter social trivsel og teknologiforståelse op igennem folkeskolealderen.<br/>Usynlighed er den største barriere for dialog imellem børn og deres voksne, så hver OS-lektion er designet til at lære med-og-om klassens børn, med udgangspunkt i deres faktiske digitale livsverden. Den digitale virkelighed flytter sig hurtigt, med accelererede modeluner og ny teknologi. Derfor handler OS ikke om bestemte apps eller anbefalinger. Lektionerne er derimod bygget til at myndiggøre eleverne, som eksperterne i at gennemskue mange online problemer og fænomener – sikkert sammenlignet med deres voksne.<br/>Hver OS-lektion giver dig slides til tavlen, analoge printmaterialer til gruppearbejde, hvor hver elev har sit eget lille ansvarsområde. og Elevens Bog hvor klassen forbereder samtaler med deres forældre.<br/>De fem dobbeltlektioner er optimeret til at ligge fordelt ud over 12 uger, hvor temaer bringes med hjem som lektier i “mellemrummene”. Elevens Bog guider samtaler rundt om materialerne fra skolen, med små handlinger i familien. Forløbet slutter med at eleverne formulerer anbefalinger for fremtiden online, til et forældremøde, hvor de voksne fordøjer hvad de har lært af-og-om klassen. Lektionerne kan også bruges som temaundervisning hver især i fx dansk (afsender/modtager, kildekritik, medier, reklamer), matematik (koordinatsystemer, statistik) og især teknologiforståelse (bl.a. app-design, sociale medier, den digitale livsverden).