Search for a command to run...
Søger du ny inspiration til din undervisning? Forskere og undervisere fra forskningslaboratoriet IT og Læringsdesign (ILD-lab) præsenterer faciliteringsmetoder fra bogen ’Facilitering – 13 metoder. Nå i mål med involverende udvikling’. Workshoppen henvender sig til dig, som ønsker at udvide dit repertoire af faciliteringsmetoder og værktøjer. Du vil også få mulighed for at afprøve nogle af metoderne i et kort format, og vi går i dialog om vores fælles erfaringer med at designe undervisning til involvering af studerende.

Metoderne i bogen udspringer af års forskning og praktisk erfaring inden for deltagerinvolverende facilitering, organisatorisk udvikling og forandring inden for uddannelse, læring og projektsamarbejde. Teknologi og digitale værktøjer er en integreret del i mange af metoderne og vi har erfaring med at bruge dem som supplement til holdøvelser og vejledning samt i praktikforløb og projekt- og problemorienteret læringsforløb.

På workshoppen præsenterer vi fx:

Grafisk Facilitering - tegning som metode til at understøtte gruppeprocesser gennem et fælles visuelt sprog, når deltagere skal udvikle, forhandle og afstemme idéer (Hautopp, 2025)

Collective Memory work – gennem deltagernes levede erfaringer i anonyme, skrevne fortællinger og i fælles analyse af de skrevne fortællinger, åbnes for udvikling både hos den enkelte og i fællesskabet (Wichmand & Andreasen, 2025)

Spekulativt design – metoden har fokus på deltagernes udforskning af en foretrukken fremtid og spørgsmålet “hvad nu hvis” for at åbne for debat og diskussion af realiserbare fremtidsscenarier (Knudsen, 2025)

Videoskitser - Gennem en eksperimentel ramme bruges videooptagede skitser til at udforske fælles problemstillinger og alternative vinkler (Henningsen et al., 2025)

Litteratur

Hautopp, H. (2025). Grafisk og visuel facilitering. I Ørngreen, R., Andreasen, L. B., Henningsen, B., Hautopp, H. & Knudsen, S. P. (red.) Facilitering - 13 metoder: Nå i mål med involverende udvikling. Aalborg Universitetsforlag, s. 145-160 16 s.

Henningsen, B. S., Ørngreen, R., Hautopp, H. & Gundersen, P. (2025). Videoskitser. I Ørngreen, R., Andreasen, L. B., Henningsen, B., Hautopp, H. & Knudsen, S. P. (red.) Facilitering - 13 metoder: Nå i mål med involverende udvikling. Aalborg Universitetsforlag, s. 145-160 16 s.

Knudsen, S. P. (2025). Spekulativt design. I Ørngreen, R., Andreasen, L. B., Henningsen, B., Hautopp, H. & Knudsen, S. P. (red.) Facilitering - 13 metoder: Nå i mål med involverende udvikling. Aalborg Universitetsforlag, s. 145-160 16 s.

Wichmand, M. & Andreasen, L. B. (2025) Collective memory work. I Ørngreen, R., Andreasen, L. B., Henningsen, B., Hautopp, H. & Knudsen, S. P. (red.) Facilitering - 13 metoder: Nå i mål med involverende udvikling. Aalborg Universitetsforlag, s. 145-160 16 s.